Sølv

sølv og dets historie-guldsmedenesnetbutik

Sølvets historie

Sølv har haft en helt enestående betydning for den historiske udvikling, og det på trods af den ringe mængde sølv, som findes i jordens skorpe med en koncentration på kun 0.07 g sølv pr. ton sten. Sølv findes i naturen dels som "frit", metallisk sølv, ofte "i selskab" med andre stoffer. Den væsentligste kilde til sølv er malme af kobber, nikkel, guld, bly og zink, som udvindes i Mexico, Peru, Kina og Australien. Ud af verdensproduktionen af sølv går ca. 35% til fremstilling af smykker, og ca. 5% til mønter og medaljer.

Lægevidenskabens grundlægger Hippokrates beskrev sølvs helende og sygdomsbekæm- pende egenskaber, og at fønikerne brugte beholdere af sølv til vand, vin og eddike for at forlænge indholdets holdbarhed. Tilsvarende puttede sømænd på lange togter til søs sølvmønter i tønder med vand og vin, og i begyndelsen af det 20. århundrede puttede folk ofte en sølvmønt i flaskerne med mælk, i begge tilfælde med det formål at forlænge holdbarheden.

 

 

Sølvets værdi og legeringer.

Sølv fremtræder som et skinnende blankt hvidmetal. Sølv er, ligesom guld, et meget formbart metal, men det rene sølv (fin-sølv, 999 promille) er dog for blødt til de fleste praktiske formål. Det legeres derfor almindeligvis med kobber. Også når sølv er legeret, angives dets lødighed i promille f.eks. 925 (925/1000 dele rent sølv) En anden betegnelse for 925 sølv er Sterling. Betegnelsen er af engelsk oprindelse, og har intet med Pund Sterling at gøre, men tilkendegiver samme finsølvs indhold som før nævnt, altså 925/1000.

 

smeltet sølv-guldsmedenesnetbutik

Sølv i guldsmedenesnetbutik

 

Det bruger vi i Guldsmedenesnetbutik.dk

I guldsmedenesnetbutik bruger vi 925 sølv fordi det er et formbart og relativt blødt metal (blot en anelse hårdere end guld), som kan poleres til en spejlblank glans. Dets lyse farve skyldes metallets gode evne til at tilbagekaste lys. Sølv får dog en vis patina med tiden, daglig brug vil ses i det relativt bløde materiale, i form af små markeringer i sølvet. Mange holder af sølvet på grund af dets hvide farve, og det er derfor et godt økonomisk alternativ til hvidguld. Sølv kan, som guld, altid pudses op igen, og også ændres i størrelse, hvis man skulle få brug for det, især med ringe er det en fordel.