Bryllups og vielses traditioner

Bryllupstraditioner

Bryllup hed oprindeligt brudeløb, og betegnede køreturen fra brudens hjem til kirken. Så kunne alle i sognet se, at brylluppet var en realitet, og da man ikke havde attester var det vigtigt at have vidner. I dag har vi bevaret mange traditioner uden at kende deres betydning. I mange tilfælde forlover man sig fordi det er romantisk, og fordi man ved at bære ringe viser at man holder sammen.

Brudeparret kan få kastet ris over sig hele tre gange: når de kommer ud af kirken, når de har danset brudevals, og når de forlader festen. Før i tiden brugte man korn, som også rummer kimen til nye spirer i sig, og man kastede det efter brudeparret for at overføre kraften til dem. Efter at have danset brudevalsen, kysser brudeparret hinanden og gæsterne kaster ris over dem. Umiddelbart herefter kan brudgommen få klippet et stykke af sine sokker. Tanken er at forhindre ham i at “gøre sine hoser grønne” hos en anden kvinde.

Tidligere blev dørtærsklen til brudeparrets soveværelse opfattet som skellet mellem det gamle liv og det nye, og her var dæmonerne især farlige – sepcielt for bruden. Derfor bæres hun over.

Det er skik at brudeparret morgenen efter brylluppet udveksler morgengaver. Tidligere var det kun bruden, der fik morgengave og gennem lange tider blev den betragtet som særeje.

Hvilken hånd ringen skulle sættes på, har voldt visse problemer. Kirkens mænd mente at venstre hånd var den rigtige fordi der “går en åre fra hjertet til fingeren”, men det kom i strid med at forlovelsesringen skulle bæres på den hånd, man gav troskabsløftet med – altså højre hånds ringfinger. I dag vælger de fleste at bære forlovelsesringen på venstre, og vielsesringen på højre hånd.

En gammel ting skal minde bruden om hendes tidligere liv, medens den ting hun låner af en lykkeligt gift veninde, repræsenterer hendes fremtidige tilværelse. Den blå farve symboliserer bestandighed i ægteskabet derfor et blåt strømpebånd, og med mønten i skoen vil hun ikke komme til at mangle penge.

Lidt historie hvor kommer traditionen med vielsesringene fra

Vielses- eller forlovelsesringe fandtes i Romerriget, hvor de omtales af flere antikke forfattere. Plinius den ældre omtaler således jernringe, der skal symbolisere bestandighed, mens Juvenal skriver at manden giver sin forlovede en guldring. Du kan se vores forlovelses guldringe, som de skal se ud idag her…

Ikke alle bryllup eller forlovelsesringe var dog cirkelformede, selvom denne form uden ende og begyndelse står for evighed og dermed troskab. Vielses og forlovelsesringe i guld har haft symbolsk værdi i hele middelhavsområdet, måske endda før Romerriget opstod. Guld ringen optræder f.eks. som tegn på tillid og venskab i Første Mosebog, hvor Farao sætter sin seglring på Josefs finger, da han overdrager ham ansvaret for Egypten.

De romerske vielsesringe gik videre i kirkerne og spredte sig med kristendommen ud i verden. Den gang sad ringen ofte på venstre hånds ringfinger, der skulle være forbundet med hjertet, denne tradition hænger til dels ved i Skandinavien når det gælder forlovelsesringe hvor mange bærer forlovelsesringen på venstre hånd, medens det er blevet en tradition at guld vielsesringen bæres på højre hånds ringfinger, og især i Skandinavien er også hvidguld blevet en del af traditionerne både for forlovelsesringe og vielsesringe, der er også kommet diamanter og brillianter i hendes ring, det er nok moden der også sætter sit præg her. Du kan se hvordan moderigtige klassiske vielsesringe skal se ud idag her…